9.4 stolpestykker

Træk musen over billedet for at forstørre enkelte elementer – eller vælg "Forstør billede" for at se hele billedet i forstørrelse.

TEKSTILTYPE: stolpestykker
SYVARIANT: hvidsøm, rudesyning
Stolpestykker med hvidsøm og rudesyning. Stolpestykker findes altid i par og blev brugt til at binde fast på stolperne på stolpeskabet med røde silkebånd. De er særegne for hedeboegnen. De to stykker er ens bortset fra monogram og årstal. Øverst er en syet blonde afsluttet med takker med picoter. Monogrammet er syet i rudesyning. Den centrale bort indeholder typiske blomstermotiver med hvidsømsgrunde omkranset af to rækker kædesting. Nederst er påsat en købefrynse.

< Tilbage| Forstør billede | Næste billede >


 

Bemærk
•    den meget smukke fladsyning
•    at syersken har nok ærgret sig over, at ”G”et i monogrammet ikke rigtig er lykkedes
•    at stoffet er bevaret inde i tal og bogstaver med undtagelse af tre af hullerne i alle de lodrette linier i tal og bogstaver, som i stedet er fyldt ud med slyngesting
•    at syersken har søgt at skabe ”liv” i den store blomst øverst i hvidsømsmønsteret ved at sy både stopning og trækkesting i de øverste tre blade, hvor de nederste to blade kun er syet med trækkesting