9.3 krave

Træk musen over billedet for at forstørre enkelte elementer – eller vælg “Forstør billede” for at se hele billedet i forstørrelse.

SYVARIANT: baldyring
Krave med baldyringsbroderi og syet blonde. Kraven kan være klippet af en særk og derefter sømmet smalt. Broderiet består af en stor granatæbleformet baldyring i hvert hjørne. Kvadraterne i baldyringen er forholdsvis små og udfyldt med kryds og tungestingshjul. Mellem granatæblerne er der syet en blomst med fladsyning og slyngesting samt to bladformerede motiver med hvidsømsgrund med korssting på skrå, prenede huller og fladsyning. Den syede blonde består af tætte rækker af knaphulssting, og mønstret opstår af de små huller i rækkerne.

< Tilbage| Forstør billede | Næste billede >


Flere detaljer


Bemærk
•    de tre kvadratiske felter i rudesyning i hjørnemotivet som er med til at markere et skarpt hjørne
•    den slyngede hulsøm langs hele kravens syning. Traditionelt var hulsømmene syet i vandrette linier uden hjørner
•    de utallige picoter på de yderste buer
•    at kraven muligvis er ændret undervejs, idet blonden øjensynlig er taget fra en anden krave og syet til denne med lange kastesting, som ses på vrangen