9.1 krave

9.1-krave_stor

Træk musen over billedet for at forstørre enkelte elementer – eller vælg “Forstør billede” for at se hele billedet i forstørrelse.

TEKSTILTYPE: krave
SYVARIANT: hvidsøm, rudesyning

Krave med hvidsøm og rudesyning pillet af en særk. Blomsterne er syet med enkelte eller dobbelte rækker af kædesting og fyldt med grunde med korssting eller rudesyning. I midten ses to små blomster syet med tungesting og kædesting. Den brede blonde er syet med tætte rækker af knaphulssting. Ind i mellem er lavet små huller, som danner stjerneformede eller kvadratiske mønstre. Kravens form og syning peger på, at kraven er lavet i tiåret 1810-1820. Kraven er karakteris-tisk for hvidsøm og udført af en meget rutineret syerske.

< Tilbage| Forstør billede | Næste billede >


Flere detaljer


Bemærk
•    den stoppede hulsøm, hvis gennembrudte mønster kun anes, da kraven er syet i dobbelt stof
•    at den lodrette blonde langs kravens ender er syet først, den vandrette blonde nederst er syet sidst. Bagefter er der syet en smal blonde omkring hele kraven
•    hvor fint blonden mod halsen slutter nøjagtig i kanten af H-hulsømmen øverst
•    at der i hjørnerne på kravens underside er broderet blomster i hvidsøm suppleret med en lænkehulsøm langs hele kanten