7.3 knædug

7.3 knædug

Træk musen over billedet for at forstørre enkelte elementer – eller vælg “Forstør billede” for at se hele billedet i forstørrelse.

TEKSTILTYPE: knædug
SYVARIANT: baldyring, hvidsøm, rudesyning, udklipshedebo
Knædug med baldyring, rudesyning, udklipshedebo og hvidsøm. Baldyringsgrundene er bredt jævnt ud over lærredet og kantet med ranker og blade i fladsyning. Fyldningerne i baldyringsgrundene er enkle, idet de altovervejende består af buer, takker og hulgange. Øverst skimtes resterne af monogrammet AADD. De to blade over initialerne er i modsætning til resten af syningen fyldt med en hvidsømsgrund. Nederst før trendfletningen ses en bort i rudesyning med hjorte og stiliserede livstræer.

< Tilbage| Forstør billede | Næste billede >


Flere detaljer


Bemærk
•    at to af de kvadratiske grunde i den øverste bort og fire i den nederste bort er syet med udklipshedebo
•    at den nederste bort med rudesyning, H-hulsømme og trendfletning er af en anden stofkvalitet
•    at de broderede ranker og blade er udført med stor broderiteknisk sikkerhed, hvorimod mange af baldyringsgrundene ikke vidner om stor rutine
•    at området med monogrammet er tyndslidt, hvilket kunne tyde på, at gamle monogrammer er pillet op og nye syet ind