4.2 pyntehåndklæde

4.2 pyntehåndklæde

Træk musen over billedet for at forstørre enkelte elementer – eller vælg “Forstør billede” for at se hele billedet i forstørrelse.

TEKSTILTYPE: pyntehåndklæde
SYVARIANT: baldyring, udklipshedebo
Pyntehåndklæde med udklipshedebo og baldyring. De to variationer indgår i et fint samspil. Broderiet fordeler sig i en bred bort foroven og en smallere nederst. Den øverste bort er inddelt i flere borter ved hjælp af H-hulsømme og kvadrathulsømme. De to smalle borter har en række af tulipanlignende blomster syet i udklips- hedebo. I den nederste bort dominerer baldyring, men udklipshedebo indgår i bladene, der er placeret yderst i hjørnerne. Der er syet en købt frynse nederst på pyntehåndklædet. Monogrammet henviser til Maren Andersdatter født 1834 i Karlslunde.

< Tilbage| Forstør billede | Næste billede >


Flere detaljer

  
Bemærk
•    slægtskabet og kontrasten mellem baldyring og udklipshedebo
•    hvordan de to ens tulipan-borter er fyldt ud med prenede huller og udklippede huller med et trådkryds
•    hedeboringene med kniplingssyning i de udklippede blade omkring rosetterne under initialerne og i de to tulipaner i hjørnerne
•    effekten af den spinkle hulgang i den fyldige marguerit-lignende blomst midt i nederste bort