2.1 skjorte

Skjorte

Træk musen over billedet for at forstørre enkelte elementer – eller vælg “Forstør billede” for at se hele billedet i forstørrelse.

TEKSTILTYPE: skjorte
SYVARIANT: rudesyning
Skjorte med rudesyning på krave, manchetter og skuldre. Skuldermønstret er syet på finere stof end skjorten. Der er ikke mønster langs slidsen, mens der er en rudesyningsbort på hele det gennemgående skulderstykke. Mønstret er enkelt og består af otte-takkede stjerner, kryds og små kvadrater med ruder, som også kendes fra tællesyning. Borterne på kraven og manchetterne er identiske, og begge har i kanten en syet blonde, der består af tætte rækker af knaphulssting afsluttet med en række picoter.

< Tilbage| Forstør billede | Næste billede >


 

 

 

 

Flere detaljer

2.1 skjorte 2.1 skjorte 2.1 skjorte 2.1 skjorte

Bemærk
•    at der er meget mere broderi på undersiden af kraven, end der er på oversiden. Kraven er beregnet til at stå op i nakken
•    de syede knapper ved halsen og på manchetterne. De består af en ring af tråde, som er oversyet med knaphulssting og forsynet med en trense til at sy knappen fast ved
•    at slidsforstærkningen består af tråde spændt mellem de to sider og syet over som en meget enkel slynget hulsøm
•    monogrammet med karakteristiske blå korssting