10.3 krave

10.3 krave

Træk musen over billedet for at forstørre enkelte elementer – eller vælg “Forstør billede” for at se hele billedet i forstørrelse.

TEKSTILTYPE: krave
SYVARIANT: omvendt udklipshedebo
Krave i omvendt udklipshedebo. Begrebet kniplingssyning træder her tydeligt frem. Det er den samme teknik, der bruges i udfyldningen af hullerne i udklipshedebo, men her er det kniplingssyningen, der binder kraven sammen. Kraven består af otte egebladsformede stykker stof vekslende med syv stykker af en anden bladform. Stykkerne er samlet med kniplingssyning i meget fin tråd. Et bændel udgør kravens inderkant. Langs kravens tungeformede kant er der bl.a. en række krydset hulgang. Den meget fine tråd gør, at kraven fremstår helt kniplingsagtig. Omvendt udklipshedebo og denne type kraver er antagelig syet i perioden 1850-1865.

< Tilbage | Forstør billede | Næste billede >


Flere detaljer

Bemærk
•    at de to typer blade først er broderet med udklipshedebo, derefter klippet ud og så samlet med kniplingssyning
•    den lille tak der er inde i hulgangene i de små blade
•    at der yderst er en smal syet knipling
•    at der mod halsen er et bændel