Arbejdet med at bryde hør blev tit gjort i fællesskab. Man kaldte det et brydegilde. Foto H. Dalby, Dansk Folkemindesamling.
Først blev hørren tørret, så den var knastør. Gårdene brugte enten en hørovn eller en tørregrav. Hørovnen var en stor opmuret ovn, som lå væk fra gården af hensyn til brandfare. Gårdene havde tit en ovn i fællesskab. Tørregraven var et dybt hul i jorden med et bål i bunden og en rist foroven, hvor hørren blev lagt oven på.
Når hørren var knastør, skulle den brydes. Man brugte en bryde. Det var et stort redskab i træ med en slags over- og underkæber. Man tog en lok af den varme, tørre hør og gennemhakkede lokken med brydens kæber. På den måde blev overhuden knust eller brudt i mindre stykker hele vejen fra rod til top. Efter brydning blev hørren bundet i små knipper og sat et tørt sted. Brydningen var et krævende arbejde og blev tit gjort i fællesskab mellem flere gårde. Tit sluttede man af med et brydegilde med god mad og drikke og dans.
