Kraverne var kantet med enten syede blonder eller syede kniplinger. Her ses tæt syet blonde.
Til de enkelte variationer af syninger skulle syersken mestre en række stingtyper. I de syv variationer, som vi deler hedebosyning op i, optræder omkring femten forskellige stingtyper eller små elementer såsom prenede huller eller knuder. Nogle stingtyper gik igen i flere af variationerne men blev brugt i nye former. Det gælder fx fladsyning, som både ses i tællesyning, ”Hvidsøm” og baldyring. Prenede huller indgik i tælle-syning og i den langt senere udklipssyning. Hvidsøm var den variation, som gjorde brug af flest forskellige stingtyper. Det var samtidig den hedebosyning, som var mest unik og i ældre litteratur udpeget som den rigtige hedebosyning. I både dragværk og rudesyning anvendtes kun tre stingtyper. I rudesyningen krævede det til gengæld stor øvelse at afmærke og udklippe de små ruder, der dannede motiverne. Hver variation havde således sine udfordringer.
