Blegemarker

Skætning Hegling Vask og blegning

Marker

Efter vævning blev linnedet bleget igen. Linned til seng, bord og krop skulle være skinnende hvidt.
Det blev vasket med askelud og bredt ud i lange stykker på en græsmark. Der var syet stropper i siderne af stoffet, så man kunne hæfte det på marken med små pløkker af træ. Lærredet lå længe på bleg. Man måtte passe på, at gæs og høns ikke kom ind på stoffet. Tyve skulle man også passe på. Nogle steder måtte piger og karle holde vagt, så stoffet kunne blive liggende om natten. Det har nok ikke været en sjov opgave.

Når linnedet var bleget færdigt, blev det rullet sammen og opbevaret i gårdens kister, indtil det blev syet. Kisterne stod i øverstuen på gården. Jo flere kister gården havde, jo bedre! Kisterne kan sammenlignes med bankbokse. Her lå en stor del af gårdens materielle værdier, som var mange penge værd. Der var både uforarbejdet hør, fine klæder, hedebosyninger, sengelinned og olmerduge. I slutningen af 1800-tallet blev en gårdejerfamilies sengeklæder, linned og dækketøj for eksempel opgjort til samme værdi som 16 kvæg.