Hedebosyning i Danmark

Forside af særtryk af Tidskrift for Industri 1909, hvor Museumsinspektør Elna Mygdals foredrag om Hedebosyning afholdt i Selskabet Hedebosyningens Fremme er optrykt.

Hedebosyning blev udviklet i et bondesamfund, hvis kontakt udadtil var rettet mod København. Fra slutningen af 1800-tallet blev hedebokulturen af udstillingskomitéer ophøjet til at repræsentere den ægte danske bondekultur. Baggrunden var den nationale oprustning efter det danske nederlag til tyskerne i 1864. Hedebokulturen og dens syninger blev indsamlet til Dansk Folkemuseum, og senere blev kendskabet til syningerne spredt over hele Danmark gennem Selskabet Hedebosyningens Fremme.

Dansk Folkemuseum
I 1879 åbnede en stor national kunst- og industriudstilling, som kom til at danne grundlag for Dansk Folkemuseum, der blev etableret i 1885. Til både udstillingen og museet blev der indsamlet mange hedebosyninger, som dannede grundlag for Nationalmuseets samling af hedebosyninger i dag. De hvide syninger blev hængt op i rekonstruerede hedebostuer. På baggrund af de indsamlede tekstiler gjorde Danmarks første kvindelige museumsinspektør Elna Mygdal i 1898 hvidsømsbroderiet til genstand for den første videnskabelige behandling af hedebosyninger.

National kulturarv
Tekstilerne fra hedeboegnen blev betragtet som udtryk for en fri, folkelig ånd og skabertrang. Syningernes markante kompositioner og teknikker voksede frem af bondekulturen som udtryk for det virkeligt danske. I 1911 holdt arkitekt Martin Nyrop en forelæsning om hedebosyning for arkitektstuderende. Han sagde: ”Det er de danske Bønders Skønhedssans, som man lærer at kende, deres Opfindsomhed og Flid – og i de gode Ting – deres Regelbundethed, deres Hensyn til Materialet.” Befolkningen i andre egne af Danmark udviklede også særegne hvide broderier af høj teknisk kvalitet. Det gælder broderier fra Amager, Lyø, Falster, Samsø, Stevns og Odsherred. Men især hedebosyning blev ophøjet som det ægte danske fra slutningen af 1800-tallet og i de første tiår af 1900-tallet.

Udbredelse og forædling
Selskabet Hedebosyningens Fremme blev stiftet i 1907. Formålet var at ”udbrede kendskabet til Hedebosyning og andet gammelt dansk Haandarbejde og at virke for, at Arbejde af den Art igen tages op under kunstnerisk Vejledning for derigennem at bidrage til Forædling af Nutidens kvindelige Haandarbejder.” Formålet skulle opnås ved at oprette mønster- og modelsamlinger og ved at oplære og udsende lærerinder, der skulle uddanne nye generationer over hele landet. Selskabet skulle også virke for afsætning af syningerne både her i landet og i udlandet.

  • Image Title
    Klik for større billede